Troldebakkerne

HGAF er inviteret af Museum Nordsjælland til at hjælpe på en mark, hvor den nye bydel "Troldebakkerne" skal anlægges. Området rummer masser af arkæologiske fund fra tidligere tider, som er ved at blive udgravet.

 Under muldlager er der, indtil videre, dukket 25 huse op, som stammer fra bronzealder og ældre jernalder. Husene har gennem mange generationer været omdrejningspunkt for et lille samfund af bønder, som har boet på toppen af bakken med vid udsigt. 

De bevarede spor efter livet på gårdene omfattger, ud over rester efter husene, også de gruber, hvor beboerne gravede efter ler til husenes lerklinede vægge og til fremstilling af lerkar. Selve husene lå ud til et udtørret vådområde, hovr datidens beboere har smidt deres affald fra husholdningen til stor glæde for arkæologerne. Fastbrændt madrester på indersiden af karrene viser f.eks. hvilken mad man lavede.

Der er fundet masser af potteskår, keramik, jern og flint.