Tissø og Kalundborg 2021

Åretes tur 2021 gik d. 4. september til Tissø Vikingecenter og Kalundborg Museum. 12 medlemmer mødes ved Tissø Vikingecenter hvor vi fik en rundvisning og hørte om udgravningerne og fundene på stedet. Vores guide fra Kalundborg Amatørarkæologiske Forening, har været med fra starten og kender til alle udgravninger og fund, stedets spændende historie. 

Efter Tissø gik turen til Kalundborg museum, hvor vi dels så museet, og mødes med medlemmer fra Kalundborg Amatørarkæologiske forening, som fortalte os om Kalundborgs historie. Vi drak kaffe det mest fantastiske sted med udsigt til kirken og Kalundborg Havn. Her fik vi en super fin intro til guldaldermaleren Lundby, som museet har en permanent udstilling om, og som et af HGAF medlemmerne har en stor viden om. Foreningen fortalte om, og fremviste, fund fra Villy Falk samlingen som foreningen har fået overdraget og er ved at registrere. Senere overgår samlingen til museet. Vi var på gå-tur i middelalder højbyen med foreningen og hørte om Vestborgen, så den fem-tårnede kirke og blev vist ind i Danmarks bedst bevarde byhus fra middelalderen. 

Stor tak til Jørgen og Kalundborg Amatørarkæologiske forening for en spændende og interessant dag.

Dagen sluttede af med middag på den gamle Bispegård.